Introduktion til Fugle i Hundested

Som en introduktion til Hundested-området er her en artikel, som beskriver området lidt. Artiklen blev bragt første gang i DOF-Københavns blad Pica nr. 2, 1989.

"Træk af Hundested" af Michael Trasborg, 1989. Redigeret til websiden af MKJ, december 2000.

Hundested der ligger som det nordvestligste punkt i Nordsjælland er omgivet af vand på tre sider: Kattegat mod nord, Isefjord mod vest og Roskilde Fjord mod syd. Området består hovedsageligt af agerland og bebyggelse, men få naturskønne områder er tilbage.

Spodsbjerg, som ligger nord for byen, er et forholdsvis stort, bakket og åbent areal, som mod nord afgrænses af Kattegat og mod syd af et sommerhusområde.

I sin tid lå et stort rev nordvest for Spodsbjerg, som i folkemunde hed "Hunderevet", og dér fandtes en betydelig bestand af "sælhunde", deraf navnet Hundested. Desværre blev revet fjernet og anvendt til bygning af moler og fort i Øresund, så sælerne holder nu til på øen Hesselø ca. 26 km nordøst for Spodsbjerg. Sælerne ses dog stadig ofte langs kysterne under fugleobservationer.

Rovfugletræk
I 1976 blev vi i forbindelse med rovfuglekædeobservation opmærksom på, at man også kunne se rovfugletræk ved Spodsbjerg. Den 8. maj 1976 sås bl.a. Sort Glente, Rød Glente, Hedehøg og Traner. En ny træklokalitet var opdaget.

I marts, april, maj er Spodsbjerg som træksted bedst ved sydøstlige vinde. Rovfuglene bliver skubbet mod nordvest til Rørvig og trækker derefter ind ved Spodsbjerg. Flere af arterne kommer trækkende lavt over vandet, hvorefter de kæmper sig op af den 33 meter høje skrænt ved Spodsbjerg Fyr. I mange tilfælde kan få rovfuglene på meget tæt hold, f.eks. mange Spurvehøge, enkelte Duehøge, de mindre falke, samt med held Vandrefalk. Vågerne trækker i de fleste tilfælde ind ved fyret, men kommer i mere varierende højder. Glenter, kærhøge og fiskeørne går mere spredt , og de kan da ses over det meste af området. Her er Dyssebakken er udmærket sted, den kun ligger godt 100 meter sydøst for Spodsbjerg fyr. Da det er det højeste punkt på Halsnæs, kan man herfra få et godt udsyn i alle retninger.

Når vinden er fra sydvest eller nordøst bliver trækkorridoren over Halsnæs sydligere, eller fugletrækket udebliver helt. Så kan Hundested Havn, Lynæs Havn eller strækningen herimellem anbefales, afhængig af hvor langt trækket er skubbet mod syd.

Ved kraftig sydlig og sydøstlig vind bliver rovfuglene i nogle tilfælde skubbet nord om Spodsbjerg, og de rammer dermed senere kysten. I dette tilfælde er stranden ved Gråstenvej, ca. 300 meter nordøst for Kikhavn, en god observationspost. Stedet ligger nordligere end Spodsbjerg og her er ikke skrænter, hvor rovfuglene kan skrue sig op på den opadgående vind. Samtidigt har man frit udsyn over engene og markerne mod syd, og hermed også mulighed for at "fange" de fugle, der alligevel er trukket ind ved Spodsbjerg.

Under længere perioder med sydøstlig vind, kan man foruden rovfugletræk også være heldig at se mere sjældne fugle. F.eks. kunne man den 22. april 1983 se en Sort Stork ved Spodsbjerg Fyr. Og dagen efter kunne man samme sted en rastende Alpejernspurv.

Rovfugletrækket om efteråret kan også være godt, men det kræver at vinden er sydøstlig i en længere periode. Da er den sydvestlig del af Ullerup Skov en god lokalitet. Rovfuglene bruger her termikken ved skovbrynet. Flere gange er ørne blevet set her. Dyssebakken ved Spodsbjerg er også et godt sted, herfra har man godt udsyn, men i mange tilfælde trækker rovfuglene på store afstande.

Havfugletræk
Endelig skal havfuglene nævnes. Om efteråret kan trækket, hvis der er kraftig vind, helst kuling mellem vest og nordnordvest, være godt. Her kan to lokaliteter anbefales; skrænterne ved Spodsbjerg og stranden ved Gråstenvej eller Kikhavn.

Fra Spodsbjerg har man et godt udsyn over havet. Er man alene kan det være svært at dække hele havet med kikkert, da man sidder i 25-30 meters højde og nogle af arterne trækker på 1-2 kilometers afstand og andre på 100-200 meter.

Fra stranden ved Kikhavn eller Gråstenvej har man et bedre overblik, da man de fleste steder sidder i en højde af 2-3 over havets niveau. Derved kan det meste af havoverfladen ses i ét teleskopkikkert-felt. Hvis vinden derimod er for kraftig og bølgerne dermed høje kan nogle finde forsvinde helt i bølgedalene, og således flyve forbi uopdaget!

I forbindelse med havfuglene kan det nævnes at Hundested Havn kan være et godt sted for fugleobservationer i vintermånederne. Her er der mulighed for store tal af ænder, både trækkende og rastende på vandet. I strenge vintre kan alle tre skalleslugere forekomme i selve havnen, og i de senere år har flere søkonger opholdt sig her. Desuden er Kongeederfugl også næsten årlig gæst i Isefjord og udfor selve havnen.

Småfugle
Småfugletrækket er både om foråret og om efteråret svært at tackle, da det ofte rammer meget spredt ind i området. Man kan dog se mange pibere, vipstjerter, lærker og finker aktivt trækkende ved selve Spodsbjerg i morgentimerne. Rastende nattrækkende småfugle kan ses raste flere steder. De bedste steder er de mange krat omkring Spodsbjerg Fyr og Knud Rasmussens museum, eller Vindås Mose tæt ved Hundested-hallen og tennisbanerne. Arter som f.eks. Blåhals, Lille Fluesnapper og Ringdrossel er flere gange set hér.

Vadefugle
Til slut skal Sølager nævnes. Dette områder er et relativt stort strandengsareal, der mod nord er omkranset af Grønnæsse Skov og mod syd af Roskilde Fjord. Her kan man i juli, august og september måned se de almindelige vadefuglearter, hvor hvidklire, rødben, svaleklire, tinksmed og dobbeltbekkasin dominerer i de små vandhuller på engen. Af de mere sjældne vadefuglearter kan nævnes Temmincksryle og Enkeltbekkasin. Desuden har der enkelte gange rastet Vandrefalk og Dværgfalk i området. I strenge vintre er der mulighed for mange ænder, svaner og gæs, og hvis man er heldig Havørn.